Auckland til Bay of Islands

Onsdag var dagen, hvor vi skulle have vores camper. Vi blev hentet på vores hotel og bragt ud til KEA Campers hovedkontor i Auckland af en fyr, som i mange år havde guidet turistgrupper rundt i New Zealand. På de 20 minutters transporttid ud af byen fik vi derfor en hurtig gennemgang af de vigtigste attraktioner på vores kommende rejse. De fleste af hans forslag kom ikke som nogen stor overraskelse, men det var alligevel rart at få nogle flere gode råd om, hvordan vi bedst disponerer vores tid.

Og så fik vi endelig dyret at se. En dejlig stor og super lækker vogn. Både børn og voksne kastede sig straks over den som et stykke legetøj. Johanne og Frederik indtog den, som var den et legehus, Kenneth afprøvede straks sin nyindkøbte GPS, der kan sige som John Cleese eller Homer Simpson alt efter humør, og Mette havde optur over, hvor veludrustet og komfortabelt vores nye hjem så ud til at være. Der er både microovn, grill, 4 gasblus, toilet, bad og ikke mindst masser af skabe og skuffer til alle vores ting. Stor var tilfredsheden også hos Kenneth, da han fandt ud af, at der lige netop var plads til en six-pack Steinlager Pure i ét af de udvendige opbevaringsrum på køretøjet, der ellers er udnyttet optimalt til også at kunne rumme vores campingbord, 4 campingstole, parasol og alt det andet praktiske såsom vand, gas, toilet osv.

Efter at have provianteret kørte vi nord ud af Auckland og besluttede os for en campingplads i Orewa kun ca. 20 km. uden for byen. På den måde kunne vi i ro og mag få afprøvet rutinerne i campinglivet og få udhvilet før det næste store stræk mod Bay of Islands. Campingpladsen i Orewa lå glimrende, helt ud til en skøn strand, men vejret kaldte ikke på at bade, så det blev ved en gåtur langs vandet og endnu en bunke muslingeskaller til samlingen. Johanne og Frederik var desuden meget begejstrede for legepladsen, der havde et par populære trampoliner. De var ikke til at drive tilbage i camperen, selv da det begyndte at regne.

På vores første rigtige dag i camperen tog vi et langt stræk fra Orewa til Russel ved Bay of Islands. Vi holdt frokostpause ved en lille lagune ved Mangawhai Heads, hvor Johanne og Frederik slog campingbord og stole ud og forældrene sørgede for maden. Efter frokosten kørte vi om på den anden side af ”hovedet” og fandt en skøn strand ud til Stillehavet, hvor vi gik en tur i vandkanten. Vi lagde noget tøj og vores sko laaangt oppe på stranden, så det ikke skulle blive vådt under gåturen, men fik kort efter indblik i, hvor hurtigt det skifter mellem lavvande og højvande. En enkelt bølge skyllede helt op på stranden og åd både Frederiks bukser og Mettes sandaler… Vi nåede med nød og næppe at redde begge dele fra at blive skyllet til havs, men det var selvsagt gennemblødt.

Livet i campervan er indtil videre endnu bedre end forventet. Det er fantastisk let bare at kunne standse bilen ved et smukt sted, åbne køleskabet, og have frokost på bordet eller i græsset 5 minutter senere. Supermarkederne her i NZ er enormt velassorterede i forhold til i Danmark, ligesom man oplever mange andre steder i verden. Det er uforståeligt, at vi i Danmark skal finde os i at få dyrt købte slatne gulerødder og sejt kød, når det kan være så godt (og relativt billigt) andre steder.

En lille udfordring ved at være turist i New Zealand er de spændende og fremmedartede stednavne. Der er f.eks. hele tre spalter i vores kortbog, der begynder med Wai… Så kan det altså godt være svært at huske, om det nu var Waitangi eller Wai-noget-andet, man skulle køre efter. En anden umiddelbar udfordring ser ud til at kunne blive børnenes tålmodighed med at køre de lange stræk. Johanne begyndte allerede efter ca. 10 minutters kørsel at pive og sige, at hun havde det dårligt. Hun har tidligere været en del køresyg, så det er ikke sådan lige at sætte hende til at spille Nintendo eller tegne, selvom de ellers sidder meget fint i et børnesæde ved bordet bag førerhuset. Så Johanne måtte om foran til Kenneth, og Mette røg om til Frederik (så vi skal hurtigst muligt have skaffet os nogle køresyge-tabletter!). Frederik var lidt mere tålmodig og spurgte først efter nogle timers kørsel – da han var blevet træt af at spille Nintendo – om ”vi dog skulle bruge resten af livet på at køre?”. Men vi må prøve at tage det i mindre bidder og så håbe, at vi kan finde nogle køresygepiller, der virker. Og så er det dejligt, at vi har så god tid.

The Bay of Islands og byen Russel, hvor vi er nu, er historisk set New Zealands vugge. Her er mange gamle bygninger og flere spændende historiske seværdigheder. Johanne og jeg gik en tur på byens museum, mens drengene hyggede sig med noget elektronik ved havnen, og museet gav et rigtig fint indblik i de historiske begivenheder på stedet. Det mest mindeværdige var dog nok skelettet af en kæbe med tænder fra en hvid haj, der i sin tid havde været over 7 meter lang og vejet et halvt ton. Det var virkelig et frygtindgydende syn…

Men Bay of Islands handler for turister som os allermest om vand. Russel ligger på en lille halvø, og vi bor på en skøn campingplads på en lille grøn bakketop, hvorfra der er ca. 5 minutters gang til en idyllisk havn med historiske bygninger på den ene side og ca. 10 minutters gang til Long Beach på den anden side. På stranden oplevede vi, hvordan vejret i New Zealand kan skifte på få minutter. Vi gik derned i solskin, gik i vandet og fem minutter senere begyndte det at regne. Før vi havde fået sendt en stafet op til vores ting på stranden for at sikre, at mindst muligt blev vådt, var det holdt op igen, og på himlen kunne vi tydeligt se, hvordan det ekstremt lokale regnvejr bevægede sig videre ud over vandet samtidig med, at flere små regnbuer kom til syne kort efter hinanden. Meget fin lille oplevelse.

Lørdag den 13. februar, vores sidste dag i Russel, havde vi booket en hel dags sejltur med en katamaran ud i bugten. Vi stod derfor tidligt op (efter vores forhold) og stod på molen kl. 9.30. Kort tid efter stod vi ud i bugten, alle fire godt placeret i stævnen på båden. Vejret var helt perfekt til formålet, og der blev hurtigt sat sejl. Da vi sad dér hele familien i solskinnet og kunne høre bølgerne slå op om båden og se ud på den storslåede natur omkring os, var vi ret godt tilfredse.

På vej ud i bugten fik vi god gavn af Kenneths nye kikkert, og efter kort tids sejlads fik vi øje på de første små blå pingviner. Vi så flere små grupper af pingviner, men kom aldrig rigtig tæt på. Efter endnu en god tids sejlads (ur er ikke en del af vores hverdag) spottede vores kaptajn en lille flok delfiner (bottlenose dolphins) inde mod land og vi var hurtigt fremme ved dem. Vi kom rigtig tæt på og fik en super oplevelse og nogle fine billeder. Desværre var forholdene ikke til, at vi kunne komme ud og svømme med dem. Vi vidste på forhånd, at vi kun ville kunne komme til at svømme med dem under de helt rigtige betingelser, hvilket bl.a. vil sige, at det ikke må være en flok med unger, at de ikke må være sovende, og at de ikke må være ”på vej videre”. De skal kort sagt være interesserede i at lege, og det var denne flok desværre ikke. Men det var en rigtig god oplevelse alligevel.

Ved frokosttid fandt vores kaptajn en lille bugt ved en øde ø, hvilket ikke var nogen selvfølge - altså at de små øer er ubeboede. Vi så et par øer med nogle ultimativt lækre ferieboliger for multimillionærer. En enkelt ø var i sin helhed ejet af én familie. På øen badede og snorklede vi, og Frederik og Mette gik en tur op på bakkekammen over den lille strand, hvorfra der var en fantastisk udsigt over en stor del af bugten. Selve frokosten blev indtaget tilbage på båden, mens den lå for anker – friskgrillede hotdogs… uhmm.

Vores (kvindelige) kaptajn gav i øvrigt Johanne anledning til stor forundring, idet Johanne bestemt ikke mente, at piger kan være kaptajner. Kenneth måtte derfor have Johanne og Frederik med op til kaptajnen, så de kunne blive forsikret om, at piger lige så vel som drenge kan være kaptajner på sådan en super sej katamaran som vores. Alt i alt en super dag på havet.

Tilbage på vores skønne campingplads kunne vi bare glæde os over, at vi kan grille og spise lækker grøn salat i 25 graders varme kl. 19 om aftenen og bagefter nyde et glas rødvin i solnedgangen i en bugt ved Stillehavet i februar måned. Sorry guys!